Målrettede forløb for uddannelseshjælpsmodtagere

Dette tværfaglige forløb er målrettet uddannelseshjælpsmodtagere, som er vurderet uddannelsesparate eller aktivitetsparate, hvor der ses at være behov for en udviklende og opkvalificerende indsats inden påbegyndelse af en ordinær uddannelse eller beskæftigelse.

Uddannelseshjælpsmodtagere kan have udfordringer med misbrug, manglende udredning, selvskade, lavt selvværd, spiseforstyrrelser, kærester, hjemløshed, svært ved at overskue økonomien osv. Det overordnede formål for forløbet er, at borgeren gennem en særlig tilrettelagt indsats udvikler evner og ressourcer ift. at kunne starte og fastholde uddannelse, arbejde eller til at deltage i andre beskæftigelsesfremmende tilbud. Herved sikres en varig og stabil relation til arbejdsmarkedet gennem hel eller delvis selvforsørgelse. Målet er, at borgeren bliver i stand til at igangsætte/aktivere egne ressourcer og tage ansvar for eget liv.

Vi tilbyder forløb af forskellig varighed og hvor der er tilknyttet forskellige fagligheder (socialrådgiver, psykolog/terapeut, fysioterapeut, ergoterapeut, coach, jobkonsulent, sygeplejerske, mindfulness instruktør og kostvejleder), som benyttes efter vurdering fra socialfaglig koordinator via en visiterende samtale forinden opstart. Den socialfaglige koordinator er typisk den primære kontaktperson under hele forløbet, så borgeren hele tiden motiveres, støttes og fastholdes i en positiv udvikling.

Vurderer jobcenteret før opstart, undervejs eller efter forløbet, at der er behov for en overordnet beskrivelse og udredning af borgerens aktuelle psykiske funktionsniveau, tilbyder vi en hurtig psykologisk screening. Læs mere om den psykologiske screening her.

Vi har deciderede holdforløb – men varetager også særlige tilrettelagte individuelle forløb med udgangspunkt i borgerens problemstillinger og indsatsbehov.

Borgeren henvises til en individuelt håndholdt indsats med henblik på at opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet. Under de individuelt tilpassede indsatser er der mulighed for tilkøb af timer til hjemmebesøg, bustræning, støtte til udredning i sundhedsvæsnet osv. Tilrettelæggelsen af forløbet koordineres i samråd med sagsbehandleren på opstartsmødet.
Vi møder borgeren i øjenhøjde, uformelt og uhøjtideligt. Der arbejdes med det hele menneske, og respekt er et bærende element i vores arbejde. Der fokuseres på, at den enkelte motiveres til at tage ejerskab for egen udvikling fra start.

Forinden opstart på et forløb afholdes en visitationssamtale, hvor der tages udgangspunkt i borgerens arbejdsmarkedsperspektiv, samt dennes ressourcer og udviklingsmuligheder. Ved samtalen tilrettelægges en individuel plan for iværksættelse af de rette tiltag med udgangspunkt i den enkelte borger.

Indhold i vores 6 ugers forløb

Coaching mod uddannelse eller arbejde
CV og forberedelse til praktik
Individuelle samtaler ved relevant fagperson, efter behov

Indhold i vores 13 ugers forløb

Ugentlige individuelle samtaler
Mestringshold – Angst, stress og depression
CV og forberedelse til praktik
Fysioterapeutisk funktionsevnevurdering og træning i fitnesscenter
• Månedlig skriftlig status til sagsbehandler

Forinden opstart af et forløb afholdes en visitationssamtale, hvor der tages udgangspunkt i borgerens arbejdsmarkedsperspektiv, samt dennes ressourcer og udviklingsmuligheder. Ved samtalen tilrettelægges en individuel plan for iværksættelse af de rette tiltag med udgangspunkt i den enkelte borger.

Indhold i vores 26 ugers forløb

Ugentlige individuelle samtaler
Livsmestring
CV og forberedelse til praktik
Fysioterapeutisk funktionsevnevurdering og træning i fitnesscenter
Virksomhedspraktik
• Månedlig skriftlig status til sagsbehandler

I dette forløb sigtes mod ressourceudvikling, afklaring og etablering af varig arbejdsmarkedstilknytning for den enkelte borger, og der samarbejdes tæt med jobcentrene i forbindelse hermed.

Forinden opstart af et forløb afholdes en visitationssamtale, hvor der tages udgangspunkt i borgerens arbejdsmarkedsperspektiv, samt dennes ressourcer og udviklingsmuligheder. Ved samtalen tilrettelægges en individuel plan for iværksættelse af de rette tiltag med udgangspunkt i den enkelte borger.

Praktiske oplysninger

Alle gruppeforløb indeholdt i forløbet er små hold med op til 8 deltagere. Har borger behov for at deltage på hold med færre deltagere, kan dette ligeledes tilbydes.
Borgeren vil som udgangspunkt skulle møde i Dambyhahns lokaler Kongensgade 66, 2. sal i Odense. Der forefindes elevator i bygningen.
Samtaler og holdforløb vil som udgangspunkt finde sted i tidsrummet mellem 9 og 15.

Kontakt

For mere information om forløbet kontakt os venligst på telefon 93 88 56 56 eller mail

Indsats med resultater

DambyHahns faste team har specialiseret sig inden for udvikling af forløb for kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere samt borgere visiteret til ressourceforløb, tilkendt fleksjob og som er sygemeldte eller ledige.

Vi har såvel kortere som længerevarende forløb kendetegnet ved, at vi arbejder tematiseret  med psykologiske og socialfaglige temaer på hold og kombinerer dette med individuelle støttende samtaler, mental og fysisk træning.