Livsmestring – i fritid og på arbejdspladsen

I Livsmestringsforløbet er der mulighed for at borgeren kan udvikle sine sociale og personlige kompetencer.

Indhold

Under forløbet vil borgeren tilegne sig viden om nedenstående emner, have mulighed for at reflektere over egne mestringsstrategier, videreudvikle på disse samt tilegne sig nye meningsfulde strategier, som kan overføres til hjemmet, uddannelsesstedet, virksomhedspraktikken med videre.

I forløbet vil vi komme omkring nedenstående moduler:
• Stress og Mindfulness
• Angst, stress og depression
• Kognitiv Adfærds Terapi (KAT)
• Værdier
• Styrker
• Krop og sundhed
• Selvværd
• Recovery
• Motivation og forandring

I forlængelse af dette forløb er det fx muligt og oplagt at borgeren deltager på vores forløb CV og forberedelse til virksomhedspraktik.

Sideløbende med dette forløb tilbyder vi også individuelle og tværfaglige tilrettelagte forløb, hvor der kan tilknyttes forskellige fagligheder i form af socialrådgiver, psykolog, coach, fysioterapeut, ergoterapeut sygeplejerske og mindfulnessinstruktør samt kostvejleder m.fl. Alt efter borgerens udfordringer og ressourcer. Borgeren vil ligeledes kunne tilbydes træning i et fitnesscenter med instruktør og fysioterapeut tilknyttet.

Praktiske informationer

Undervisningen vil varetages af et tværfagligt team af undervisere (psykolog, socialrådgiver, kostvejleder, sygeplejerske, coach og mindfulnessinstruktør) og vil foregå på hold af 6 til 8 deltagere. Har borgeren behov for at deltage på et hold med færre deltagere, kontakt os da venligst for mere information om mulighederne.
Der er løbende optag til dette forløb og det løber over 13 uger.
Undervisningen foregår i DambyHahns lokaler i Kongensgade 66-68, 2. Sal, 5000 Odense C. Der forefindes elevator i bygningen.

Mere information og tilmelding

For mere information eller tilmelding ring på tlf. 9388 5656 eller skriv til .

Indsats med resultater

Dambyhahns faste team har specialiseret sig inden for udvikling af forløb for kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere, uddannelseshjælpsmodtagere samt borgere visiteret til ressourceforløb, tilkendt fleksjob og som er sygemeldte eller ledige.

Vi har såvel kortere som længerevarende forløb  kendetegnet ved, at vi arbejder tematiseret med psykologiske og socialfaglige temaer på hold og kombinerer dette med individuelle støttende samtaler, mental og fysisk træning.