Individuelle samtaler

De fleste borgere, der bliver henvist til DambyHahn & Partnere, har brug for en tæt opfølgning.
Med udgangspunkt i borgerens faglige, personlige og sociale kompetencer, styrker og udfordringer ift. arbejdsmarkedet, vil der i vores længerevarende og tværfaglige tilrettelagte forløb løbende være mulighed for individuelle samtaler.

Indhold

I samtaleforløbet bliver der arbejdet specifikt med borgerens ressourcer og barrierer, hvad enten disse er af fysisk, psykisk og/eller af social karakter. Da vi i DambyHahn & Partnere arbejder ud fra en helhedsorienteret og tværfaglig tilgang, vil relevante fagligheder blive tilknyttet samtaleforløbet. Dette betyder, at hvorvidt det er en psykolog, socialrådgiver, jobkonsulent, coach, kostvejleder, sygeplejerske eller mindfulness-instruktør, som bliver tilknyttet samtaleforløbet, afhænger af borgerens altuelle situation og samtaleforløbets formulerede formål.

Samtalerne kan med fordel forløbe sideløbende med anden aktivitet, hvilket vil sige, at selv om borgeren for eksempel er startet i virksomhedspraktik, kan vedkommende modtage støttende og motiverende individuelle samtaler, hvis dette er relevant.

Da samtalerne er med udgangspunkt i borgerens behov kan de også foregå som walk and talk, over videoopkald eller som hjemmebesøg, efter aftale.

Praktiske informationer

Samtalerne afholdes som udgangspunkt i DambyHahns lokaler i Kongensgade 66-68, 2. Sal, 5000 Odense C.
Der forefindes elevator i bygningen.

Mere information og tilmelding

For mere information ring på tlf. 9388 5656 eller skriv til .

Indsats med resultater

Dambyhahns faste team har specialiseret sig inden for udvikling af forløb for kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere, uddannelseshjælpsmodtagere samt borgere visiteret til ressourceforløb, tilkendt fleksjob og som er sygemeldte eller ledige.

Vi har såvel kortere som længerevarende forløb  kendetegnet ved, at vi arbejder tematiseret med psykologiske og socialfaglige temaer på hold og kombinerer dette med individuelle støttende samtaler, mental og fysisk træning.