Borderline Mestringsforløb

Et forløb for borgere kendt med personlighedsforstyrrelse, borderlinetype og blandet/uspecificeret type, der er motiverede for forandring.
Vores erfaring er, at stort set alle i målgruppen kan lære at leve med Borderline og være tilknyttet permanent til arbejdsmarkedet.
Vores erfaringer med målgruppen er at resultater skabes ved tæt og langvarig relation.
Vi arbejder med at borgernes mestring af deres livsudfordring, såsom relationer til familie/venner, grænsesætning og emotionel kontrol. Vores forløb er fokuseret på at skabe hele mennesker, som efter forløbet kender og forstår egne begrænsninger og har fået værktøjer og strategier til at mestre disse begrænsninger.

Indhold

I forløbet gennemgår borgeren et 12 måneders mestringsforløb.
I forløbet er der, med udgangspunkt i borgerens livsvilkår, indeholdt støtte til at opnå egenomsorg og mestring i forhold til de udfordringer der er forbundet med at finde sin vej i beskæftigelsesområdet, når man har en personlighedsforstyrrelse.
I forløbet er der ugentlig samtale med psykolog, ugentlig undervisning i mindre
hold med forskellige temaer og ressourcepersoner. Derudover støtte til fastholdelse i forhold til virksomhedspraktik, beskæftigelse eller uddannelse.
Der kan også tilbydes etablering af virksomhedspraktik, som en del af forløbet.
I tilbuddet ligger desuden månedlig skriftlig status til sagsbehandler.

Sideløbende med Borderline Mestringsforløbet tilbyder vi også længerevarende individuelle og tværfaglige tilrettelagte forløb, hvor der er tilknyttet forskellige fagligheder i form af socialrådgiver, psykolog, coach, fysioterapeut, ergoterapeut sygeplejerske og mindfulnessinstruktør samt kostvejleder m.fl. Borgeren vil ligeledes kunne tilbydes træning i et fitnesscenter med instruktør og fysioterapeut tilknyttet.

Praktiske informationer

Forløbet løber over 12 måneder og afholdes i DambyHahns lokaler i Kongensgade 66-68, 2. Sal, 5000 Odense C.
Der forefindes elevator i bygningen.

Mere information og tilmelding

For mere information eller tilmelding ring på tlf. 9388 5656 eller skriv til .
Der er løbende optag.

Indsats med resultater

Dambyhahns faste team har specialiseret sig inden for udvikling af forløb for kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere, uddannelseshjælpsmodtagere samt borgere visiteret til ressourceforløb, tilkendt fleksjob og som er sygemeldte eller ledige.

Vi har såvel kortere som længerevarende forløb  kendetegnet ved, at vi arbejder tematiseret med psykologiske og socialfaglige temaer på hold og kombinerer dette med individuelle støttende samtaler, mental og fysisk træning.